Arkæologi på Askov

Askov Højskole og Museet på Sønderskov slår kræfterne sammen, og udbyder et ugekursus i arkæologi for hobbyfolk. Kurset kombinerer praktisk og teoretisk undervisning, men foregår først og fremmest i felten.


Amatørarkæologien er i vækst. Ikke mindst med metaldetektoren er der kommet mange nye folk til hobbyen. Hvert år bidrager amatørarkæologer med vigtig viden om Danmarks oldtid. Men amatørarkæologi handler om mere end metaldetektorer. Der er mange måder at bidrage på, og selv blive klogere på egnens historie. Samtidigt er det en hobby, som byder både på aktiviteter ude i naturen og hjemme ved skrivebordet, i arkiver og på museer.

Taarnet

I et samarbejde mellem Askov Højskole og Museet på Sønderskov udbyder vi derfor et kursus, hvor du vil blive introduceret til metoder, som du kan bruge som amatørarkæolog.
 

Det handler om at ”læse” et landskab, og om at lære metoder til at undersøge den fortid, der ligger derude. På kurset vil du blive introduceret til historisk kortlæsning, kildesøgning, geofysiske metoder, rekognoscering, og selvfølgelig også metaldetektorer. Kurset er for dig, der vil lære om arkæologi i fritiden, og for dig, som allerede har erfaring. I løbet af ugen vil du blive del af et igangværende projekt, som gennemføres af museet. Du skal derfor medbringe praktisk tøj, og kunne bevæge dig i det åbne land. Undervisningen foregår på højskolen, men i lige så høj grad ved praktisk arbejde i felten.


 

Kurset foregår i uge 38, 17.09.17 – 23.09.17 på Højskolen. Der optages højst 24 elever.
 

Tilmelding til Askov Højskole. Se mere her: https://www.askov-hojskole.dk/arkaeologi-paa-askov/.


 


 


 

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.