Aktiviteter

Billede:
Navn:

Støttemiddag

Beskrivelse:

Kom til 5-retters gourmetmiddag med udsøgte vine og støt udgravningen af Fæstedskatten.

 

I samarbejde med Frøs Sparekasse og fem lokale restauratører.


9. marts kl. 18:00

Pris: 1000 kr. per kuvert eksklusiv gebyr.

Reservér billet på froes.dk/guldoggourmet/.

 

Fæstedskatten er Danmarks største guldskat fra Vikingetiden, som blev fundet i sommeren 2016. Fundet er gjort tæt ved landsbyen Fæsted nær Sdr. Hygum i Vejen kommune - altså lige i vores egen baghave. Skattene er nu hos Nationalmuseet og indeholder både guld og sølv, fragmenter og intakte genstande fra Vikingetiden.
 

Mon der gemmer sig mere?

Bag udgravningerne står Museet på Sønderskov og et hold af frivillige detektorførere. De vil naturligvis gerne fortsætte udgravningerne - for hvem ved, hvad jorden fortsat gemmer på? Samtidig er holdet bag udgravningerne interesserede i at se, om de kan finde ud af den sammenhæng, tingene er gravet ned i.

 

For at samle penge ind til nye udgravninger byder vi dig velkommen til velgørenhedsmiddag på Museet på Sønderskov og i Herregårdskælderen, hvor vi byder på en dejlig aften en med 5-retters gourmetmenu og udsøgte vine sponseret af en række lokale restauratører, som alle bakker op om udgravningerne.


 

Program og menu

Kl. 18.00: Appetizer i Riddersalen. Fortællinger fra udgravningerne og baggrunden for indsamlingen til de videre udgravninger.
 

Kl. 19.00: 5-retters gourmetmiddag i Herregårdskælderen.
 

  • Dampet laks med urtesauce, dampet brunoise og butterdejssnitte. Venligst doneret af Agerskov Kro.
  • Russisk rødbedesuppe med tvist af vildt. Venligst doneret af Gram Slotskro.
  • Kalvemørbrad med persille, letrøget kalvebov i kål og kalvebrisler med østershatte, kalvesky og timiankartofler. Venligst doneret af Herregårdskælderen.
  • Ostetallerken med en symfoni af Sydeuropæiske og lokale oste. Hertil sprødt, sødt og frisk tilbehør. Venligst doneret af Hotel Rødding.
  • ”Guldrus”: Guld, mørk chokolade, rødbede, skorzonerrod, hvid chokolade, sponge cake, lakrids, syre. Venligst doneret af Hotel Skibelund Krat.


 

Til alle retter serveres udsøgte vine doneret af Frøs Sparekasse.
 

Tilmeldingen sker på www.froes.dk/guldoggourmet.

Middagen koster 1.000 kroner pr. person eksklusiv gebyr.

De 1.000 kr. går ubeskåret til at fortsætte udgravningen af Fæstedskatten.


 

Venlig hilsen

Museet på Sønderskov og Frøs Sparekasse


 

Alder mindst 
Alder:
 år.
Pris:
1000
 DKK
Start dato: 
Dato start:
09-03-2018 kl. 18:00
Slut dato: 
Dato slut:
09-03-2018 kl. 00:00

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.