Guldskatten

 På sporet af rigdom

På sporet af rigdom

I 2013 udpegede Museet på Sønderskov området omkring landsbyen Sdr. Hygum som et af de steder, hvor der var store chancer for at gøre rige fund fra vikingetiden. Udpegningen byggede på en systematisk gennemgang af historiske spor i Vejen Kommune, og i denne gennemgang slog Hygum sogn igennem som et af de potentielt rigere steder fra vikingetid og tidlig middelalder i Kommunen. Det viste sig at holde stik, og i en grad, som vi ikke kunne forudse dengang i 2013.
 

Det, som blandt andet får Hygum til at stikke ud fra mængden, er:

  • En usædvanlig stor kirke, arealmæssigt den største i Vejen Kommune, og en af de større landsbykirker i hele Sydjylland.
  • I 1300-tallets skatteliste fra Ribe Stift ("Ribe oldemoder"), er Hygum den landsbykirke i stiftet, som betaler den højeste skat.
  • I Kong Valdemars jordebog fra 1230'erne nævnes gården "Holm", som giver 2 mark guld i skat til kongen. Det er en befæstet kongsgård, der lå lige syd for Hygum. I dag er den helt udjævnet.
  • Sydvest for Hygum ligger bebyggelsen "Harreby". Den nævnes i januar 1216 som "Harghby". Stednavneforskerne har tolket stedet som et "hørg", som er et helligsted fra førkristen tid: Et vigtigt sted i vikingetidens religion.
  • Endelig var der i 1911 fundet en guldkæde i Jellingstil i området mellem Fæsted og Harreby.

Med det, vi kender til rige pladser fra vikingetiden fra resten af landet, så forventede vi, at vi på et tidspunkt ville få meldinger om en plads med fine bronze- og sølvting. Guldkæden er meget fin, og har været udstillet på Nationalmuseet i mange år. Men som arkæologer lægger vi ikke så meget vægt på oldsager, der er fundet alene: En enkelt kæde kan være tilfældigt tabt, og så fortæller den ikke så meget.
 

Vi søger ikke selv efter sådanne pladser, men overlader dette arbejde til detektoramatører.
 

Fæsted_geokontekstVigtige historiske spor i området omkring guldfundet, som udpeget af museet i 2013.

Baggrundskort: Danmarks højdemodel samt vandløb, data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Lavbundsdata fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

 


 

 Detektoramatører

Detektoramatører

Det er sjældent muligt for museernes egne arkæologer at komme til at undersøge områder, hvor vi tror, vi kan finde noget. Det ville ganske enkelt være for tidskrævende og dyrt. Derfor er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde med detektorførerne. Det er folk, som bruger fritiden til at søge efter metalgenstande fra fortiden.
 

I mange lande er dette samarbejde vanskeligt, fordi metaldetektorerne bruges til skattejagt, hvor de fundne genstande sælges. Dette er et stort problem for vores viden om Europas fortid, og i flere lande er privat brug af metaldetektor ganske enkelt forbudt. Men i Danmark er vi glade for at have et korps af detektorførere med en generelt høj etisk standard. Samtidig har vi Danefæ lovgivningen, som betyder, at man skal aflevere, hvad man finder af historisk værdi. Det er Nationalmuseet, som har ansvaret for Danefæ, herunder udbetalingen af godtgørelse. Men på de lokale museer har vi som regel et godt samarbejde med de folk, der bruger fritiden på at søge efter fortiden.


Det betyder, at vi gerne vil kende de folk, som går rundt i området. Vi tager imod fundene; sørger for at sende dem ind til Nationalmuseet, og hjælper med den første bestemmelse af dem. Dette betyder ikke, at man kan komme forbi museet, og bede om at få en rig mark udpeget. Faktisk giver arbejdet det bedste resultat, hvis detektorførerne går lidt over det hele: Hvis vi kun leder efter de pladser og den geografi, vi allerede kender, så bliver vi ikke klogere. Det er detektorførerne selv, der laver aftaler med lokale lodsejere om at kunne gå på arealerne. 
 

mkp_samlet

De tre heldige findere: Poul, Marie og Kristen i sommeren 2016.
 

De mange dygtige hobbyfolk har produceret adskillige gode fund i tidens løb, også her i Vejen Kommune. Men det var alligevel noget ud over det sædvanlige, da de tre detektorførere Poul, Kristen og Marie søgte på markerne syd for Fæsted, og fandt en skat bestående af seks guldarmringe og en sølvarmring i sommeren 2016. I alt blev der fundet 840 gram guld og 90 gram sølv. Med kæden, der var fundet på samme mark i 1911, var skatten på 905 g guld.
 

Siden 2013 har andre dygtige detektorfolk søgt i samme område, uden held.


 guldringe_lille

Guldringene fra sommeren 2016. Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov.

 
 

Skatten tiltrak sig stor opmærksomhed. Det er ikke hver dag, at nyheden om et dansk arkæologisk fund når verden rundt, men nyheden om denne skat nåede rundt til både Cuba og Kina, og alt derimellem. Hjulpet af et godt og tæt samarbejde med Nationalmuseets presseafdeling, og sikkert også det faktum, at det var sommer og agurketid. Det havde nu også nyhedsværdi i sig selv, at dette er den største guldskat, som hidtil er fundet fra vikingetiden.


 

"Skattefund", "enkeltfund" - om arkæologiske ord

Dette kræver dog en forklaring. Arkæologer regner det for et "skattefund", når flere ting er fundet sammen. Der er faktisk fundet en enkelt stor guldhalsring fra samme periode på Sjælland, og den vejer 1,8 kg, men så kalder vi det for et "enkeltfund". Det største "guldfund" fra vikingetiden er dermed halsringen fra Sjælland, mens det største "skattefund" er fundet fra Fæsted. Forskellen er sikkert mest vigtig for arkæologer. Under alle omstændigheder er det enestående fund, der er blevet gjort.
 

Udstilling og videre planlægning

Fund af denne kaliber skal sendes til Nationalmuseet. Men først nåede vi at vise dem frem på Museet i sommeren 2016. På 18 travle dage i juli nåede næsten 9300 gæster at se det enestående fund i lokalområdet.
 

Samtidig måtte vi begynde at planlægge, hvad der videre skulle ske på pladsen. Eftersom guldringene tydeligt var pløjet op, søgte og fik vi midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til at lave en mindre opfølgende udgravning på stedet. I mellemtiden holdt vi fundstedet hemmeligt.

 

 Arkæologisk udgravning

Arkæologisk udgravning
 

Formålet med at lave en arkæologisk udgravning efter fundet af en skat er naturligvis at se, om der skulle være flere ting derude. Men vi er først og fremmest interesserede i at se, om vi kan finde ud af den sammenhæng, som tingene er gravet ned i: Ligger de på en boplads, eller blev de gemt ned langt ude i skoven? Vi tog fat på arbejdet i december 2016. Efter fundet af så meget guld i sommeren - allerede Danmarks største guldskat - så forventede vi ikke at finde meget mere guld derude.
 

Der tog vi fejl. 


Allerede på udgravningens første dag kom der en stor mængde guldsmykker af meget fin kvalitet. De var spredt ud af ploven. På dag 2 nåede vi så præcis det sted, hvor skatten oprindeligt var gravet ned, og her kom den største koncentration af guld. I alt blev der fundet godt 500 g guld og smykkesten i udgravningen, fordelt på ca. 35 stykker. Der var også meget andet, i form af sølv, bronze og bly, og i alt blev der registreret omkring 160 metalfund i det lille felt.
 

Udgravningen foregår ved, at en gravemaskine fjerner jorden i tynde lag på 5-10 cm. Hvert lag bliver først afsøgt med detektor. Her fik sommerens heldige findere naturligvis lov at være med til arbejdet.
 

Foto 1Arkæolog Lars Grundvad tager et lille gyldent stykke op af jorden. De tre detektoramatører ser til. Foto: Museet på Sønderskov.
 

Udgravningen var kort sagt en stor succes. Målet var at redde skatten samt at undersøge sammenhængene, den blev nedgravet i. Eftersom vi både fandt det egentlige nedgravningssted og et større antal nye guldgenstande blev undersøgelsen afsluttet og feltet pænt dækket til. Efter udgravning følger et større registreringsarbejde, som inkluderer at studere fund og udgravningsplaner. Dette tager et stykke tid, og den forestående juleferie skulle også passes. Men i løbet af januar kunne vi vise billeder af fundene på museets Facebook side.

 

Det imponerende ved sommerens skat af armringe, var måske mest den store mængde af guld. Det imponerende ved vinterens fund var den meget høje kvalitet af smykkerne. Var man i tvivl før, så var der nu ingen tvivl om, at dette fund var helt enestående.

 

Et sjældent fund 

Mens det ikke er unormalt med sølv fra vikingetiden, så er guldfund meget sjældne. Smykkerne har tilhøret mennesker i samfundets allerhøjeste elite dengang for godt 1000 år siden. Det er folk, som har været med til at forme samfundet på et tidspunkt, hvor det var under politisk forandring. Vi kender ikke detaljerne, men kongerne Gorm og Harald etablerede et kongedømme omkring Jelling, som i hvert fald Harald kaldte "Danmark". Undervejs indførtes kristendommen, og med næste generation blev England erobret af kong Svend. Danmark var en international stormagt.
 

Endnu kan vi ikke sige meget om fundstedet, for vi har kun et lille felt omkring det. Men vi tør godt sige, at hvem det end var, som ejede guldet. så var det en person, som hørte til i inderkredsen omkring alt dette. Det var en person, der må have været tæt på kongemagten. Nogen som har kendt Gorm og Harald.
 

I sagaerne bruges armringe som gaver fra ledende mænd til deres mest trofaste undersåtter. Det var en måde at sikre loyalitet og politiske alliancer. De kan sammenlignes med senere tiders medaljer og ordener, som kongehuset kan uddele for at anerkende en særlig fortjenstfuld indsats eller en særlig vigtig forbindelse; i dette tilfælde er guldringene nok mere som en elefantorden end et ridderkors.


 

 Kommende arbejde

Kommende arbejde

Ved indgangen til 2017 stod vi dermed med et af de mest imponerende rige fund fra Skandinavisk vikingetid. Lige så vigtigt er, at udgravningen i december 2016 viste, at der var bopladsspor på lokaliteten: Guldets ejer har efter alt at dømme boet, hvor guldet var gravet ned.


 

Selve guldet er sendt videre til Nationalmuseet, og kan ikke længere ses på Sønderskov.
 

Hvis vi skal vide mere, så skal vi fortsætte arbejdet derude. Som det første trin har vi valgt at lave forsøg med "magnetometri" derude. Et magnetometer (eller et "gradiometer") er et apparat, der kan kortlægge de mikroskopiske forskelle i jordens magnetfelt, som opstår, når der er hegn og stolpehuller under mulden. Det betyder, at vi kan få et overblik over pladsen, før vi begynder at grave. 
 

Det var frivillige detektorførere, som fandt pladsen. Vi lader frivillige fortsætte arbejdet, idet vi har sat et hold af lokale folk med historisk interesse, som vil undersøge pladsen for os. Blandt betingelserne for at være med er blandt andet, at man har adresse i området: Dette er en historie og en undersøgelse, som vi gerne vil dele med de folk, der bor netop her. 


 

DFG1_WC_Res_620Et gradiometer. Foto fra www.rmfrobisher.co.uk.
  

Der er rigtig mange, som investerer i metaldetektorer for tiden. Antallet bliver ikke mindre, når der kommer et stort guldfund frem som dette. Når dette gøres på et etisk og fagligt højt niveau, er detektorførerne en stor hjælp i at styrke vores fælles viden om fortiden. Men nu er der alternativer til detektoren: Priserne på geofysisk udstyr er på vej ned; der er gratis software at behandle data med (f.eks. "Snuffler"), og vi kan se rigtig mange muligheder i, at miljøet af fritidsarkæologer tog dette udstyr til sig. En ting er at finde fine ting med detektoren; men kan man kortlægge hele arkæologiske arealer, og vel at mærke gøre det uden at ødelægge noget, så har vi nået et nyt og spændende niveau i samarbejdet mellem arkæologiens professionelle og hobbyfolk.
 

Nu prøver vi, om det kan lade sig gøre i Fæsted. Senere vil vi bruge samme udstyr og organisation af lokale folk til at undersøge andre af de spændende pladser, der venter på os i Vejen Kommune. På baggrund af den måde, vi vælger at organisere arbejdet på, er apparatet doneret af Kulturelt Samråd i Vejen Kommune.
 

Lige nu afventer vi resultaterne af den første undersøgelse, og så kan vi planlægge konkrete fremtidige udgravninger.

 Vikingetid i området

Vikingetid i Vejen Kommune

Der er andre fund fra vikingetiden at se i området. På Museet har vi den besynderlige runesten fra Malt. Den er ret tidlig, fra 800 tallet, og har en lang tekst, som er svær at tolke, selv for eksperter. Den blev fundet i 1987 og for at beskytte den mod vind og vejr står den indenfor på museet.

Længere nordpå står de tre Runesten fra Klebæk Høje, Bække og Læborg. De er ikke mindst spændende, fordi de er rejst samme mand, Ravnunge-Tue. Han rejste også en sten ved Horne nær Varde. Tue må have været glad for at rejse sten. Vi bemærker også, at han har rejst dem efter sig selv (naturligvis), og efter stærke kvinder:

 

Det store monument i Klebæk høje er en skibssætning, som han rejste efter sin mor. De to andre sten ved Bække og Læborg, og muligvis også den ved Horne, nævner  "Dronning Thyra". Det er ikke sikkert, at der er tale om kong Gorms hustru, for "dronning" betyder ikke nødvendigvis regent. Men dateringen er rigtig, og der er ikke så langt mellem Jelling og Bække. Så det er meget fristende at tænke sig, at Tue har haft noget med Jelling at gøre.
 

balduin_laeborgGuldfundet og disse sten fortæller historien om politiske forhold i Danmark. Men der er fund i området, som fortæller større historier. På Nationalmuseet ligger der en lille seglstampe af bly, som blev fundet ved Læborg i 1906. Det besynderlige er, at den har tilhørt Hertug Balduin V af Flandern, og er fra 1000-tallet. Nogen har tabt den af en taske - eller helt bogstaveligt bag af en vogn - på vej op ad Hærvejen. En seglstampe trykker man i voks for at sikre dokumenters ægthed. Det var kritisk at miste den. Det ville svare til, at statsministeren i dag havde tabt sin NemID på en rasteplads et sted nede af den tyske Autobahn. 
 

Balduin V var ikke hvem som helst, men en af de mere betydelige politiske ledere i Nordeuropa. Han var svigerfar til Vilhelm Erobreren, og var for en tid regent over Frankrig på vegne af den mindreårige Philip I af Frankrig. Det lille fund fortæller en historie om Danmark som international magt, og er et fysisk bevis for diplomatiske forbindelser for 1000 år siden. Eftersom den er lavet af bly, kan der være tale om en kopi, som er sendt med en diplomat for at besegle en aftale med Danmark. I så fald har det næppe været let for den stakkels diplomat at skulle tage hjem og forklare, at seglstampen var gået tabt et sted på vejen.
 

Er du mere til underholdning, så kan vi naturligvis anbefale en tur til Jels Vikingespil.

 

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.