Natur og kulturskole

Museets naturvejleder arrangerer oplevelser i naturen. I vores program kan du se de mange åbne arrangementer. Det kan også lade sig gøre at arrangere private ture for grupper, og der er en skoletjeneste for skolerne i Vejen Kommune.
 

Natur- Kulturskolen har til huse i "Kartoffelhuset" ved Museet på Sønderskov, hvor Naturskolens kontor ligger. Museets andre faciliteter indgår også i Natur- og Kulturskolen. Det kan være parken, Folkehaven, Biskolen, Møllestien, Hjortehaven og selve den gamle Herregård Sønderskov.  

 
Natur- og Kulturskolen kan kontaktes på tlf. 4029 3766 eller pr. mail: naturvejleder@sonderskov.dk

Naturvejlederen har ikke fast kontor tid, da naturskole-undervisningen variere  fratid og sted, fra uge til uge. 
 

-Se nyheder og billeder fra Naturskolens arrangementer på Naturskolens Facebook side www.facebook.com/NaturskolenVedSonderskov

 
 

 Praktisk information

 

Ved besøg på Natur- og Kulturskolen eller ved ture med Natur- og/eller Kulturvejlederen skal man være klædt på efter årstiden. Det er en fordel at have tøj på som gerne må blive beskidt.


 Husk også madpakker og drikkevarer.


 Natur- og Kulturskolen har kontor i det gule Kartoffelhus ved Museet på Sønderskov.


Natur- og Kulturskolen 

Naturvejleder Sam Bøgesgaard Sørensen
Sønderskovgårdvej 2
6650 Brørup

Telefon: 40 29 37 66

E-mail: Naturvejleder@sonderskov.dk


 

For skoler og institutioner i Vejen Kommune er det som udgangspunkt gratis at gøre brug af Natur- og Kulturvejlederen i undervisningsregi.

 Naturvejlederen

 

Naturvejleder Sam Bøgesgaard Sørensen byder jer velkommen på Naturskolen ved Museet på Sønderskov.


 

Sam er uddannet i Naturstyrelsen tilbage i 90érne,  med speciale i formidling og kommunikation, derudover har han videre uddannet sig i formidling, undervisning og kommunikation målrettet skoler og grupper, både til børn og voksne. 

 

Han har arbejdet en årrække på forskellige naturskoler og Institutioner, blandt andet tilknyttet  Naturstyrelsen, og har tidligere væreret ved  Vejen Kommunes Dag og skole tilbud i 9 år .

Han lever og ånder for naturen, og er ivrig naturfotograf, fisker og jæger, der ud over er han tilknyttet en del forskellige foreninger og institutioner som alle har tilknytning til naturen og kulturen i og omkring Vejen Kommune og i Danmark i øvrigt.

Sam er også certificeret biavler fra sommeren 2016.
 

- Mangler du lidt til undervisningen eller til en tur eller sågar en naturvejleder så klik her (åbner i nyt vindue)

 Steder

Naturen findes - næsten - overalt. Vi arrangerer ture rundt omkring i landskabet, tilpasset efter emnet, årstiden og gæsterne. Vi har dog nogle hovedbaser at arbejde fra:


 

Sønderskov

Med kombinationen af urtehave, skov, mark, møllesti og bålplads er her alle faciliteter til at lave en udbytterig oplevelse. Dette er Naturskolens hjembase.

Her kan man blandt andet lave: Bålmad, Sanke urter, trækendskab, vandhuls undersøgelse, Biotop undersøgelser, Læge og krydderurter, Skole-Bigård og meget mare. Kontakt Naturvejlederen for mere information.     
 

Perleholm

Naturcenter Perleholm ligger i Stursbøl plantage, ved Jels. Perleholm drives i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Vejen og Haderslev kommuner. Her er andre muligheder, så som overnatning i shelters, bålmad, smedning, og masser af andre aktiviteter på de 176 Ha. Perleholm bookes ved henvendelse til Naturvejlederen. Bus bestilles ved Vejen Kommunes busordning. Kontakt evt. Skole og dagtilbud. Se mere her: www.perleholm.dk. 


 


 


 


 

Pluklisten

Faste forløb på Museet på Sønderskov eller i Vejen Kommunes skoleregi fra 2017>




Links

Her er nogle links som alle berører noget med naturen, skoletjenesten og museumsundervisning:


www.skoveniskolen.dk

Fælles projekt fra Dansk Skovforening, Friluftrådet, Naturstyrelsen, Træ er miljø træ, og endelig Undervisningsministeriet. 


www.fugleognatur.dk

Super seriøs side, der er beskrivelser af de fleste blomster, insekter og andre dyr fra den danske natur.


www.naturhistoriskmuseum.dk


http://friluftsvejen.inst.vejen.dk/

Vejen Kommunes side om naturområderne i nærheden.


www.vejbib.dk

Vores egne biblioteker i Kommunen.


www.bibliotek.dk 

Alle danske biblioteker.


www.kultunaut.dk

Her er der samlet en masse aktiviteter og udstillinger og meget andet, spændende sted.





Møllestien

Vandretur på Møllestien

En spændende tur på Møllestien, som fortæller om det landskab, man kommer igennem, hvordan det er opstået, og hvilken betydning det har haft for området. Der vil blive fortalt om de særlige bygninger, der ligger på turen, om Sønderskov Møllesø og om de naturtyper, man kommer igennem på de ca. 2,7 km. rundt på ”Møllestien”.


Formål: At eleverne får kundskab om forskellige naturtyper, og hvordan de er opstået. At de får et indblik i Sønderskovs herregårdslandskab og får forståelse for hvad de enkelte seværdigheder på turen repræsenterer.


Undervisningsperiode: Hele året


Faglige nøglebegreber: Før besøget er det en god ide, at eleverne har fået en introduktion til hvad en herregård er for noget samt at de ved, hvad en mølle blev brugt til.


Egnet til: alle klassetrin


Varighed: ca. 2 timer


Maks. antal deltagere: 40


Pris: Gratis


Yderligere oplysninger: Tjek vejret, tilpas påklædning til samme. Turen er ikke egnet til gangbesværede. Der er mulighed for tilvalg, kontakt museet for aftale.


Omfattede fag for grundskoler: Biologi, Historie, Natur/teknik.


Kontaktperson:

Sam Bøgesgaard Sørensen

Direkte email:

naturvejleder@sonderskov.dk

Tlf: 75 38 38 66

Direkte tlf. 40 29 37 66

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.