Aktiviteter

Billede:
Froelich_julestue_2019_2
Navn:

Jette Frölichs Julestue

Beskrivelse:

Den 26. oktober til 10. november 2019 slår Museet på Sønderskov, designer Jette Frölich og Lillelunds Jul igen dørene op til Julestue på den gamle herregård. Oplev julens fortryllende univers i Jette Frölichs smukke kreationer, når hendes håndklippede julepynt dekorerer tre stuer på Sønderskov.

Det er Jette Frölich selv, der pynter op i de historiske stuer med grønt og lys – og naturligvis hendes egen elegante håndklippede julepynt, som det også vil være muligt at købe af.
Kontakten mellem Jette Frölich og Museet på Sønderskov blev skabt sidste år gennem brødrene Brian og Benny Lillelund, der driver Lillelunds Julemuseum ganske tæt på den gamle herregård. De to brødre har samlet på julepynt hele deres liv, og de står igen i år for at pynte en stue på Sønderskov, så der i alt er fire pyntede julestuer.  
Jette Frölich har designet juletilbehør i Danmark i over tredive år, og er kendt for sin unikke, elegante og enkle stil. I 1966 begyndte Jette Frölich at designe papirdekorationer. Det danske indretningsmagasin ”Bo Bedre” så hendes design, og udgav i deres julenummer en artikel om hende, og dermed startede hele eventyret.
Hun har lavet dekorationer for Royal Scandinavia koncernen, der omfatter bl.a. Georg Jensen og Holmegaard, og hun har dekoreret juletræet i Illums Bolighus og været deres julekunster i hele 29 år. Hun har holdt Julestue i sit eget hjem i Søllerød og i Tivoli igennem mange år, og nu også på Museet på Sønderskov.
Julestuen er åben alle dage inklusive mandag fra den 26. oktober til den 10. november, kl. 11-16.
Jette Frölich er selv tilstede på åbningsdagen, lørdag den 26. oktober.

Entré 60 kr., børn gratis. Medlemmer af Museumsforeningen halv pris.


Alder mindst 
Alder:
 år.
Pris:
60
 DKK
Start dato: 
Dato start:
26-10-2019 kl. 11:00
Slut dato: 
Dato slut:
10-11-2019 kl. 16:00

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.