Nyheder

Billede:
Navn:

Foredrag: "Den førkristne kult ved Fæsted-Harreby-Sdr. Hygum"

Beskrivelse:

Ved museumsinspektør Lars Grundvad


Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og som følge af meget grundige detektorafsøgninger udført af detektorholdet Team Rainbow Power udgravede Museet på Sønderskovs arkæologer i alt 2000 m2 nær Fæsted i 2018; et felt som rummede væsentligt mere end vores ”normale” udgravninger. I tilknytning til en meget bastant bygget hustomt, blev der fundet to våbendepoter samt to guldepoter – alt sammen dateret til perioden ældre romersk til ældre germansk jernalder.
Nord for hustomten blev et større spændende lag undersøgt. Det rummede talrige brændte bronzer såsom drikkehornsender, fibler, bæltedele og en række pyntenitter, som alt sammen skal dateres til perioden forud for det bastante byggeri. Majoriteten af genstandene skal knyttes til et egentligt brandlag, og desuden skal nitterne sættes i forbindelse med opdagelsen af dele fra en Dejbjergvogn. Endeligt udgravede Museet også et mindre areal, som rummede deponerede sværd dateret til ældre germansk jernalder.
Vidner alle disse opdagelser om tilstedeværelsen af et tempel, som ligger centralt i et større sakralt landskab, som alt sammen kan knyttes til det førkristne univers?


14. november, kl. 19:00 i Riddersalen


Pris 30 kr. inkl. kaffe. Gratis for medlemmer af Museumsforeningen. 

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.