Indsamling


Efterlysning – beretninger, genstande og fotos relateret til Covid-19 i Vejen kommune 2020


Museet på Sønderskov vil gerne modtage genstande, beretninger og foto/video, der fortæller om Corona-krisen set med dine øjne som borger i Vejen Kommune.

Hvordan har den usædvanlige situation med truslen om Corona-virussen og myndighedernes restriktioner påvirket dig og dine omgivelser?


På nedenstående formular kan borgerne i Vejen Kommune hjælpe os med at dokumentere Corona-krisen i Danmark i 2020 ved at fortælle, som video eller tekst, om deres oplevelser, tanker og følelser; det behøver ikke at være en lang tekst. Det kan være fotos af gadebilleder eller genstande, der knytter sig til krisen, videooptagelser af nye måder at hilse på eller hjemmearbejdende børn og voksne.


Lige nu er Museet på Sønderskov lukket frem til 14. april som følge af myndighedernes restriktioner for at hindre Corona-virussens spredning. Men når museet åbner igen, vil vi besvare henvendelser og give besked om, hvornår man kan aflevere genstande. Måske kontakter vi nogle for at lave et interview, når smittefaren er ovre.


Har man derfor genstande, beretninger eller foto/film kan man udfylde neden stående formular.

Du er velkommen til at skrive til museumsinspektør Ane Bysted på ab@sonderskov.dk, hvis du har spørgsmål.

  1. Museet på Sønderskov får hermed lov til at bruge tilsendte materiale i formidlings- og forskningsøjemed, eks. udstillinger, opslag på sociale medier og artikler. Med mit samtykke giver jeg Museet på Sønderskov lov til at kontakte mig i forbindelse med indsamlingsprojektet. I sin brug af materialet og en ved offentliggørelse, vil Museet på Sønderskov så vidt muligt anonymisere personlige oplysninger. Materialet bliver forvaret forsvarligt af Museet på Sønderskov.

Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650, Brørup    |    Tlf: 75 38 38 66    |   Fax 75 38 38 65   |   e-mail: post@sonderskov.dk

facebook_icon.png

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.