
Artist Talk - Martin Poulsen Udsolgt!
Fredag den 15. september kl. 20:00 kan du opleve Martin Egelund Poulsen i et foredrag om dødsmetallens historie på Museet Sønderskov.
Martin er arkæolog med speciale i bronzealderen, og så er han en glødende entusiast i metalmusikkens tunge og obskure undergrund, som herhjemme har den overordnede betegnelse "dødsmetal".
I dette sjældne foredrag vil Martin føre gæsterne ind i musikkens mørkekamre i en historiefortælling med mange aurale smagsprøver. Det bliver musik fra anlægget – ikke livemusik, for aftenens foredragsholder behersker intet instrument ud over spaden. Selvom der er tale om en støjende genre, bør ørepropper dermed ikke være nødvendigt.
Billetter
Billetter skal bestilles.
Der kan tilkøbes en tapas anretning og et glas hvidvin fra Restaurant Herregårdskælderen Det foregår ved billetbestilling. (vinen kan erstattes med saft eller sodavand ved ankomst). Tapas kan nydes fra kl. 19:00 til kl. 19:55.
Praktisk
Tidspunkt: kl. 20:00. Dørene åbnes kl. 19:00.
Sted: Museet Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. I Riddersalen.
Pris: Artist Talk + entré til museets udstillinger 100 kr. eks. gebyrer.
Tilkøb til billetten: Tapas og vin 110 kr. eks. gebyrer.
Parkering: Gratis parkering ved museet.
Øl/vand/vin: kan købes i baren før start, i pausen og efter arrangementet.
Udstillingen Lundgaard Studios 30 år