
14.4.2022
Askov i fotografi
Arkivet har i mange år ligget inde med en stor samling af fantastisk detaljerede billeder fra Askov. Nu har vi fået trykt billederne i stort format, så du kan komme helt tæt på fortidens Askov!
I udstillingen her kan du se et udvalg af billederne. I nogle tilfælde kender vi de portrætterede personer og steder - andre gange kun enkelte personer. Men uanset om de er kendte eller ukendte, så har de alle været en del af det samfund, der voksede op omkring Askov Højskole i slutningen af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal.