
Sønderskov nu på motorvejen
Bedre skiltning
For at øge museets synlighed har museet fået bedre skiltning, både langs Esbjergmotorvejen og langs de omkringliggende landeveje der leder til Museet Sønderskov. Til opgradering af skiltningen har museet fået støtte fra LAG Vejen-Billund.
De brune turistoplysningstavler, også kaldet motorvejsskilte, er skilte opsat langs motorvejen, der viser vej til en seværdighed eller attraktion, som trafikanten kan nå frem til fra næste motorvejsfrakørsel. Museet har fået tilladelse fra Vejdirektoratet til opsættelse af motorvejsskilt i begge retninger ved afkørsel 69 Brørup på Esbjergmotorvejen, som ligger 6,6 km fra museet.
Dette er en blåstempling af museet og en effektiv reklame som har betydning i forhold til at nå ud med museets kulturtilbud til en større andel af befolkningen. Da museets besøgende, efter motorvejsafkørslen, skal via en række afkørsler for at komme frem til museet, har museet desuden fået støtte fra LAG til de så kaldte blå/hvide servicevejvisninger. Med forbedret skiltning, så vil gæster, fra både ind- og udland, nemmere vil finde frem til museet og dem der ikke kender museet vil få øje på nye oplevelser, de ikke regnede med.