Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Bondesamfundet ved Hovborg
Bondesamfundet i den nordlige del af Vejen Kommune - Foredrag med Holger Gumme Nielsen
Museumsforeningen Sønderskov tager på tur til Hovborg for at dykke ned i den særprægede historie i Hovborg og omegn. Et område, hvor mennesker gennem tiderne har sat tydelige spor i kulturlandskabet – om end med vidt forskelligt sigte.
Vi begynder ved det nye Natur- og Historieformidlingscenter ved Vandmøllen i Hovborg, hvor frivillige kræfter har forvandlet en bygning midt i byen til et spændende formidlingscenter. Her fortælles den unikke historie om Københavnerplantagerne omkring Hovborg.
Bagefter går turen til Hovborg Kro, hvor museumsinspektør Holger Grumme Nielsen fra Varde Museerne vil fortælle om landbrugsstrukturen, udflytningen og hedeopdyrkningen omkring Hovborg i 1600- og 1800-tallet.
Måske tænker du, at det lyder lidt tørt? Det er det bestemt ikke! Holger Grumme Nielsen er en dygtig formidler, og han har gravet en masse ny viden frem, som vil være ukendt for mange. Så her får du virkelig noget for billetten.
Foredraget er et samarbejde mellem Museumsforeningen Sønderskov og Museet Sønderskov.
Under foredraget serveres kaffe og æblekage på Hovborg Kro.
Pris: 50 kr. for medlemmer af Museumsforeningen – 75 kr. for ikke-medlemmer.
Praktiske oplysninger
Der er parkering både ved Vandmøllen og Hovborg Kro, som ligger ca. 200 meter fra hinanden.
Adresse: Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg.
Arrangementet er et samarbejde mellem Museumsforeningen Sønderskov og Museet Sønderskov.
Bliv medlem af Museumsforeningen Sønderskov
Museumsforeningen afholder løbende arrangementer med tilknytning til Sønderskov, egnens historie og kultur. I efteråret og vinteren 2026/27 gennemfører vi seks forskellige foredrag og arrangementer i samarbejde med Museet Sønderskov – både på Sønderskov og rundt omkring i Vejen Kommune.
Som medlem får du blandt andet:
Gratis adgang til Museet Sønderskov på normale åbningsdage
½ pris på Museet Sønderskovs særarrangementer
10 % rabat i museumsbutikken
Medlemsrabat på Museumsforeningens egne arrangementer
Museets nyhedsbrev
Kontingent 2026:
150 kr. for enkeltmedlemskab
200 kr. for dobbeltmedlemskab
Ønsker du at blive medlem, kan du kontakte foreningens sekretær eller sende en mail til museumsforeningensonderskov@sonderskov.dk.
Billetter til Museumsforeningens arrangementer købes på forhånd via Place2book, hvor du også kan få et overblik over kommende arrangementer.