Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Vinfestival
Oplev julens vine i herregårdens historiske stuer
Efter flere års pause vender den populære vinfestival tilbage til Museet Sønderskov – denne gang i en helt særlig juleudgave. Lørdag den 14. november danner den julepyntede herregård rammen om en dag, hvor historie, julestemning og vinoplevelser går hånd i hånd.
Julen har gennem århundreder været en tid for fest, gæstebud og veldækkede borde på de danske herregårde. Når herskabet samlede familie og gæster til højtidens måltider, var gode vine en naturlig del af festlighederne. Med julevinsfestivalen bringes denne tradition tilbage, når herregårdens historiske stuer igen fyldes med liv, samtaler og smagsoplevelser.
Vinfestivalen er et samarbejde mellem Museet Sønderskov og den lokale vinforhandler Vin for Dig i Brørup. Sammen inviteres der til hyggelige timer, hvor man kan gå på opdagelse blandt vine fra hele verden, præsenteret af passionerede udstillere fordelt i herregårdens forskellige stuer.
Festivalen er samtidig en festlig mulighed for at finde inspiration til julens vine. Smag dig frem til favoritterne til julemiddagen, julefrokosten og nytårsaften, eller find den flaske, der vil glæde som værtindegave. De mange udstillere står klar med gode råd og masser af viden, så du kan gå julen i møde med den helt rigtige vin.
Ved ankomst udleveres et vinglas, samt en oversigt over de mange vine, der kan smages. Der vil desuden være brød til rådighed under hele arrangementet.
Praktiske oplysninger:
Dato: Lørdag den 14. november
Hold 1: Kl. 12.00–15.00
Hold 2: Kl. 16.00–19.00
Vinfestivalen finder sted i hele herregården, hvor udstillere står klar i de historiske stuer. Dette betyder også at for at besøge herregården og museet denne dag, skal man indløse billet til festivallen.
Arrangementet er et særarrangement med et begrænset antal billetter og kræver forudgående billetkøb. Festivalen strækker sig over hele dagen med to separate smagehold.
Pris: 299 kr. + billetgebyr.
Forlæng den gode julestemning med en herregårdsmiddag
Når vinfestivalen lakker mod enden, kan den gode julestemning fortsættes i Herregårdskælderens stemningsfulde, hvælvede rum, hvor levende stearinlys og de historiske omgivelser danner rammen om en hyggelig og velsmagende aften.
Fra kl. 19.00 inviteres der til en sæsonbaseret herregårdsmiddag med fokus på vinterens bedste råvarer og klassiske smagsoplevelser.
Pris: 360 kr. pr. person.
Menu:
Hovedret
Langtidsstegt okse med kraftig sky, jordskokkepuré, bagte rødløg, persillerødder bagt i persilletapenade samt Pomme Anna.
Dessert
Chokoladekage med vaniljecreme og portvinssyltede pærer, hvid chokoladeganache på bagt pære samt flødechokoladeis med pæresorbet.
Vi anbefaler bordbestilling, da antallet af pladser er begrænset. Dette kan gøres til preben@herregårdskælderend.dk eller tlf: 75383845