Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Jul på Sønderskov Herregård
I køkkenet ved det gamle jernkomfur er der gang i vaflerne, og klejner vrides, koges og sælges, mens duften breder sig overalt i huset.
I herregårdens stuer og lune loft er der forskellige stande med smukke ting og sager, du kan købe med hjem.
Du finder også vores hyggelige klippe-klistre og broderiværksted, hvor I gratis kan lave jeres eget pynt.
Skal du være standholder til Jul på Sønderskov 2026?
Til Jul på Sønderskov har vi mange forskellige handlende i vores stuer. Her finder man lokalt håndværk og design, masser af gode historier.
Vi får mange henvendelser , og da vi har begrænset med plads inde på herregården, må vi nøje vælge imellem de mange interreserede.
Har du spændende produkter, som egner sig til Jul på Sønderskov, så skriv en mail med en kort beskrivelse af dine produkter, og hvorfor netop du skal være med.
Det koster 600 kr. at have en stand. I den pris er der et bord, stol, lampe, kaffe, gløgg og frokost.
Send mailen til post@sonderskov.dk senest den 13. april 2026. Skriv JUL PÅ SØNDERSKOV i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra jer.