Har du interesse for lokalhistorien?
Hvis du kunne tænke dig at arbejde med lokalhistorien, så har du muligheden nu. På Vejen Lokalarkiv kan du blive frivillig og få mulighed for at blive en del af fællesskabet i Vejen Lokalarkiv. Vi lægger vægt på den gode stemning og rummelighed.
På arkivet har vi mange forskellige opgaver, hvor du får mulighed for at sidde med historien i hænderne. Og har du en særlig interesse inden for lokalhistorien eller nogle særlige kompetencer, vil vi meget gerne se på om vi kan finde en opgave som passer til det.
Som frivilig vil du løbende blive tilbudt muligheden for kursus i vores registrerings-system, Arkibas5. Du vil få muligheden for at uddanne dig i arkivregistration, men det er naturligvis helt op til dig selv om det er noget du ønsker.
Frivillig-fordele:
Som frivillig vil du være en del af et fællesskab og arbejde sammen med arkivets personale. Desuden får du en række fordele som frivillige på arkivet.
- En årlig udflugt.
- gratis adgang på museet, - også ved arrangementer som f.eks. Jul på Sønderskov, Høstfest, koncerter og foredrag.
- 30% rabat på køb i museumsbutikken
- 10% rabat i Restaurant Herregårdskælderen
Har det interesse? Så kontakt os pr telefon eller kig ind forbi i åbningstiden en dag. Vi har altid varm kaffe på kanden.
Arkivets åbningstider | Kontakt |
Mandage: 09.30 - 16.00 Tirsdage: 09.30 - 16.00 OBS: VI holder lukket 2. påskedag, 2. pinsedag og Grundlovsdag. |