Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Kartoffelaften
En aften i kartoflens tegn
Kartoflen har haft stor betydning for vores historie – og i køkkenet er den en råvare med langt flere muligheder, end man måske lige skulle tro.
Denne aften inviterer Herregårdskælderen til en særlig kartoffelmenu, hvor kartoflen bliver hyldet for dens historiske indflydelse og dens mange gastronomiske egenskaber.
Aftenen begynder med en velkomstdrink og en fortælling om kartoflens historie ved museumsinspektør Louise Schelde Frederiksen. Herefter har Preben sammensat en menu, hvor kartoflen får lov at spille hovedrollen – fra snacks og retter fra hav og land til aftenens søde afslutning.
Undervejs serveres nøje udvalgte vine og saft, som er med til at understøtte de forskellige retter og kartoflens mange smagsudtryk.
Det bliver en aften, hvor historie, gastronomi og gode råvarer mødes – med kartoflen i centrum.
Pris: 725 kr. pr. person inkl. menu og vine eller saft.
Børn under 18 år: Alder × 20 kr.