Alfa Margarinefabrik

Grundlæggelsen

I slutningen af 1800-tallet kom der gang i den danske landbrugseksport. Det var konsekvensen af en udvikling tilbage fra 1870’erne, med konkurrence fra amerikanske, russiske og østeuropæiske kornpriser kombineret med den nærringsfattige jord som fandtes især i Vestjylland. Dette var især tilfældet i Sydvestjylland omkring 1880, hvor jorden var ved at være særdeles udpint. Mange steder blev der gødet med mergel på de fattige jorde. Samtidig var store dele af eksportmarkedet for korn ramt af afgifter. Alt dette havde gjort, at mange landmænd omlagde produktionen til dyrehold. Samtidig var andelstanken i den grad oppe i tiden, så der gik ikke længe før de første andelsmejerier så dagens lys.

Samtidig var der ved at blive etableret jernbaneforbindelser over hele Danmark, så det var efterhånden muligt at transportere mælk hurtigt og effektivt. Det betød at det nu var nemmere at eksportere animalske produkter, så det danske landbrug vendte sig mod England, der købte store mængder smør og bacon. 

Johannes Lauridsen var med i denne udvikling. I 1880 anlagde han et mejeri på Grønvang og opkøbte derefter mælk i omegnen. Mejeriet blev i 1885 flyttet til cikoriefabrikken, hvor der var dampkraft. Det blev senere en del af grundlaget for dannelsen af Vejen Andelsmejeri i 1891. Her blev Johannes Lauridsen formand og var herigennem med til at starte Dansk Andels Smørpakkeri i Esbjerg, som blev en af stor virksomhed i tiden omkring 1920 med ca. 150 ansatte. Smørpakkeriet eksporterede smørret til England og især London.

Johannes Lauridsen fandt i det hele taget interesse for mejeri-feltet. Derfor var han også med til at stifte Ribe Amts Mejeriforening i 1894, hvor han også sad i bestyrelsen frem til 1905.

I 1883 startede Otto Mønsted den første danske margarinefabrik i Aarhus. Produktet blev i starten omtalt som ”kunst-smør” og der var en række kritiske røster, som blandt andet var bekymret for om produktet kunne gøre skade på smøreksporten. I 1888 kulminerede denne konflikt, som fik navnet ”Margarine-krigen” i et kompromis, der politisk sikrede at margarinen kunne markedsføres i Danmark og det billigere produkt vandt hurtigt indpas i Danmark. Denne udvikling kunne Johannes Lauridsen se i midten af 1890’erne. Og da han samtidig havde fået et væsentligt økonomisk overskud på grund af hans cikorie-investering gik han i 1897 sammen med justitsråd Clausen, professor la Cour, apoteker Müller og hans bror, købmand P. Lauridsen, og dannede d. 3. april aktieselskabet A/S Margarinefabrikken Alfa. Efter sigende skulle det være professor la Cour der stod navnet. Johannes Lauridsen blev selv formanden for selskabet og med en samlet aktiekapital på 250.000 kr. Johannes Lauridsen stod selv for en femtedel af aktierne mens de øvrige aktier blev købt af 16 personer i Johannes Lauridsens familie eller omgangskreds – aktierne blev ikke offentligt udbudt.

Med det økonomiske grundlag på plads gik de i gang. Byggeriet af de nye industrilokaler gik i gang sydvest for Vejen Station, hvor Johannes Lauridsen løbende fik skabt et helt lille industri-miljø, hvoraf Alfa-bygningerne er de eneste tilbageværende i dag. Alfa-bygningen blev tegnet af arkitekten Sophus Petersen fra Slagelse mens selve byggeriet blev foretaget under kyndig ledelse af en af tidens førende mejerifabrikanter, Hans Peter Philipsen, der i øvrigt også var en af Alfas første aktionærer. Han fik hyret bygmester Ovesen fra Esbjerg til byggeriet og d. 19. marts 1898 stod fabrikken opført.

Den tidligere bestyrer af Hornelund Mejeri Jens Jensen blev ansat som leder af produktionen mens bogholder Christian Andersen fra Vejen blev kontorchef. Johannes Lauridsen trådte selv ind i selskabet som direktør.

Virksomheden blev leder efter de mest moderne foreskrifter på den tid. Alfa havde kigget efter den hollandske margarineproduktion, som var en af de fremmeste i Europa. Desuden skulle produktionen anvende elektriske maskiner, hvorfor det var en stor hjælp at have professor Poul la Cour i Alfas bestyrelse.

De første år

På fabrikken havde Johannes Lauridsen et ry som en god og venlig direktør. Fabriksmester Jens Jensen beskrev eksempelvis hvordan han under sin jobsamtale var blevet forhørt om hans forhold til arbejdsfolk og forklarede at han senere fandt ud af, at svaret havde betydet meget for Johannes Lauridsen. 

Også de menige arbejdere på fabrikken bemærkede efter sigende Lauridsens venlighed. Han lærte folk at kende, spurgte ind til deres familier og støttede når folk var syge. I de tilfælde kunne han også finde på at hjælpe, hvis det blev nødvendigt.

Han var også med til at få Alfas medarbejdere til at oprette en pensionskasse, hvor hver arbejder skulle indbetale 5 øre til dagligt. Johannes Lauridsen bevilligede desuden årlige tilskud til medarbejdernes pensionskasse. Pensionskassen blev nedlagt efter en årrække af arbejderne selv. I 1908 var Alfa sammen med Brugsforeningen Vejen en af de første virksomheder til at tegne overenskomst med Handels- og Kontormedhjælperforeningen.

Desuden forsøgte Alfa at hjælpe medarbejderne til bedre boligforhold. Vejen by var i vækst og var gået fra 657 indbyggere i 1890 til 2653 i 1916. Det lagde et stort pres på boligsituationen for mange arbejdere og særligt under Første Verdenskrig, hvor økonomien plagedes og der var generel varemangel var der svært at få opført de nødvendige huse. Derfor oprettede Alfa en byggeforening der havde til formål at opføre 20 boliger i Vejen.

Fabrikken blev i høj grad styret af familien Lauridsen. Ud over Johannes Lauridsen som direktør og bestyrelsesformand var hans halvbror, Købmand Peder Lauridsen, også bestyrelsesmedlem. Johannes Lauridsens første søn, Olav Vang Lauridsen, blev administrerende direktør for Alfa i 1909, året efter at Johannes måtte forlade stillingen for at blive landstingsmand.

Fabrikken medvind i det voksende margarinemarked i første halvdel af 1900-tallet. I Danmark voksede den samlede margarineproduktion fra 1 ton i 1888-89 til 11,9 tons i 1897-98 og kulminerede under Første Verdenskrig med en produktion på 56,5 tons i 1916. Men der var også mange konkurrenter. Efter århundredskiftet var der over 100 forskellige margarineproducenter i Danmark, hvoraf den største var Otto Mønsted Aarhus (OMA) der havde en markedsandel på 45% i 1912. Alfa voksede også tilsvarende. På de første 20 år gik man fra 3 til 20 ansatte på kontoret mens produktionen i slutningen af 1930’erne kom helt op omkring 150 ansatte. Derfor måtte man også snart igen udvide bygningsmassen. Allerede i 1908 tilføjedes en kontorfløj og i 1914 købte Alfa lokalerne efter A/S Kedelmaskinfabrikken Mjølner, som Johannes Lauridsen havde været med til at starte i 1906, men som i 1912 ikke længere kunne løbe rundt. Alfa måtte derimod ekspandere og brugte de gamle smedeværksteder som lager.

I 1910 skete en række udviklinger indenfor margarinen, der hidtil havde været produceret af animalsk fedt. Dette ændrede sig imidlertid da den plantebaserede margarine blev udviklet. Dette produkt var baseret på kokosolie eller palmekærnefedt og var derfor meget billigere at producerer. Desuden smeltede det hurtigere på panden. Produktet blev lanceret under navnet ”Alfa nr. 56” og udviklede sig til at blive virksomhedens hovedprodukt.

I 1916-1920 udvidedes fabrikken atter. En lagerbygning blev i 1916 tilføjet bag kontorfløjen og i 1917 fik smelteribygningen tilføjet en førstesal og frem mod 1919 tilføjedes pumper, garager til otte lastbiler, et værksted, et tørvehus, et mekanisk værskted, en smedje, den østre fabrikshal fik tilføjet en etage med omklædningsrum, bad og frokoststue og endelig blev kontorfløjen atter udvidet. I den samme periode opkøbte Alfa A/S Bornholms Margarinefabrik, A/S Falsters Margarinefabrik samt margarinefabrikken Axa i Ålborg.

Konkurrencen blev hård

1920’erne blev en prøvelse for Alfa. Den økonomiske nedtur i dette årti ramte også margarinemarkedet, der oplevede store prisfald. Samtidig var de hollandske margarineproducenter ved at gøre sit indtog på det danske marked. Dette var et hårdt slag for Alfa, der i stor udstrækning havde satset på hjemmemarkedet. I 1929 samlede de Hollanske Margarineproducenter sig i det selvkab vi kender i dag som Unilever. De danske producenter reagerede med en skærpet reklamering med kuponer, kampagner og skilte. En kupon kunne byttes til en børnebog mens ti gav en bog. I 1926 oprettede Alfa en reklameblad, som i begyndelsen udkom hver 14. dag. Bladet blev snart populært og derfor kunne man få et blad for fem kuponer. Reklamebladet blev lanceret under navnet ”Ude og Hjemme” og kan findes den da i dag. Reklamkrigen blev i øvrigt for meget for købmandene, så i 1930 indgik købmændene og de danske margarineproducenter en aftale om ikke at bruge kuponner. Selve reklamerne fortsatte imidlertid.

De største danske margarineproducenter Alfa, OMA og Solo, reagerede i 1931 på den stigende konkurrence ved at blive enige om en fælles prislægning. Alfa endte herefter med at få 25% af det danske margarinemarked.

Margarinefabrikken gik dog hårde tider i møde, da man under Anden Verdenskrig ikke kunne sikre sig nok ingredienser. Derfor måtte Alfa stoppe produktionen af Margarine en overgang og forsøgte sig med fremstilling af en række andre fødevarer såsom marmelade, sennep og ketchup.

Efter Anden Verdenskrig fanst Alfa, OMA og Solo atter sammen og indgik i 1947 et selskab under navnet Margarine Compagniet, et fælles distributionsselskab. Aftalen kom ikke Alfa til gode og samarbejdet blev aldrig rigtig godt. Så da man i 1960’erne kunne konstatere at man havde et forældet produktionsapparat greb man chancen. I stedet for at opdatere de eksisterende bygninger rev man de gamle bygninger vest for fabrikken ned, heriblandt de gamle Mjølner-bygninger som anvendtes til lager. På dette sted opførtes i stedet en topmoderne fabrik. Da Margarine Compagniet blev opløst i 1972 stod man derfor med et produktionsapparat af højeste standard.

Opløsningen af Margarine Compagniet gik ikke stille hen. Solo og OMA gik sammen om et nyt distributionsselskab og Alfa tog kampen op i det der i lighed med kampen i 1880’ere blev kaldt ”Margarinekrigen”. Den danske produktion hos Alfa blev sat op imod det multinationale selskab bag OMA. Der kom dannebrog på Alfa-pakkerne og Alfas kvindelige direktør, Johnny Vang-Lauridsen, der havde en fortid i reklamebranchen, optrådte kjoleklædt i kampen mod de internationale forretningsfolk i habit. Kampen passede perfekt ind i tidsånden i 1970’erne og Alfas kamp blev set som en kamp mod storkapitalismen. Samtidig blev forholdet mellem ledelse og medarbejdere på Alfa stærkere og stærkere og lokalt talte man i 1970’erne om ”Lauridsen ånden”. Margarinekrigen blev dækket af flere nationale medier og Johnny Vand Lauridsen blev kendt som Margarinedronningen.

Og kampen lykkedes. I løbet af 1970’erne fordoblede Alfa sin markedsandel. Margarinekrigen sluttede i 1974 hvor Otto Mønsted Aarhus lukkede og navnet blev solgt til Unilever.

Efterfølgende forsøgte Alfa og Solo, nu opkøbt af Unilever, at samarbejde. Men det gik ikke, så i marts 1990 opkøbte Unilever Alfa. Oprindeligt var det meningen at margarineproduktionen skulle fortsætte i Vejen, men dette blev ikke udfaldet. I 1992 lukkede margarineproduktionen.