Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk

15.10.2025
Indvielse af Camino Malt Herred
Programmet begynder ved Folding Kirke, hvor borgmester Frank Schmidt-Hansen og formand Rigmor Bruun byder velkommen med bobler og kage, mens lurblæserne sørger for festlig stemning.
Herefter går vi den første etape på ca. 8 km mod Johanneskirken i Brørup. Undervejs stopper vi ved Museet Sønderskov, hvor der fortælles om herregårdenes forbindelser til kirkerne, og der bydes lidt forfriskninger, inden turen fortsætter mod Brørup, hvor der venter kaffe til alle.
Camino Malt Herred er inspireret af de historiske pilgrimsruter og giver mulighed for at finde ro, nyde naturen og opleve både kulturhistorie og kirker i landskabet.