Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Naturens Dag på Jels Voldsted
Mød Museet Sønderskov til Naturens Dag
Naturens Dag er en årlig mærkedag, der sætter fokus på naturoplevelser og glæden ved at opholde sig under åben himmel. Dagen arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, og har til formål at åbne naturen for både børn og voksne og give inspiration til de mange muligheder, der findes for oplevelser i det fri.
Naturens Dag afholdes hvert år på den anden søndag i september, som en del af Naturens Uge. Rundt om i landet inviterer lokale foreninger, kommuner og naturguider til en lang række gratis aktiviteter, hvor man kan opleve, undersøge og bruge naturen på nye måder.
Traditionen tro fejres Naturens Dag også på Jels Voldsted, hvor søndag d. 6/9 - kl. 10.00–14.00 er masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Museet Sønderskov deltager også, og vores naturvejleder Emilie står klar med en spændende og lidt anderledes aktivitet. Hun dissekerer en krage og en muldvarp, og fortæller undervejs om dyrenes anatomi, levevis og tilpasninger til livet i naturen.
Der er også mulighed for at prøve kræfter med fiskeri, nørde vandinsekter, sejle med katamaranbåd, bage pandekager, lave kreative ting med naturen som inspiration, samt lege og spille.
Kom og vær med til en hyggelig og lærerig dag, hvor naturen kan opleves, undersøges og udforskes på mange forskellige måder.
Praktiske oplysninger
Sted: Jels Voldsted
Tid: Kl. 10.00–14.00
Dato: Søndag den 13. september 2026
Det er gratis at deltage i dagens aktiviteter - ingen tilmelding nødvendig.
Arrangementet er en del af Naturens Dag og Naturens Uge i Vejen Kommune.