Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Pinsegudstjeneste
Friluftsgudstjeneste v. Biskop Elof Westergaard
Brørup og Folding sogne arrangerer traditionen tro pinsegudstjeneste i parkanlægget på Museet Sønderskov. Kom og få en smuk, grøn og sommerlig friluftsoplevelse i de smukke omgivelser.
Dagens prædiken bliver som noget særligt afholdt af Biskop Elof Westergaard, og han biståes i resten af gudstjenesten af vores lokale præst for Brørup og Folding Kirke, Inge Klarlund Bach. Foruden biskop og præst deltager også organist og trompetist, som vil ledsage salmesangen.
Deltagerne skal medbringe stol eller et tæppe til at sidde på - og også gerne en madkurv og drikkelse til nydelse i parken.
Ved kraftig regn flyttes arrangementet til Folding Kirke.
Gratis adgang til museet
Som noget særligt vil museet holde åbent for besøg på slottet og i udstillingerne - og der gives gratis adgang denne dag.
Praktisk
Adresse: Sønderskov Herregård, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup.
Tidspunkt: kl. 11
Pris: Gratis
Parkering: Gratis