Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Syng julen ind på Sønderskov
Museumsforeningen Sønderskov indbyder til en hyggelig aften med julesang på Museet Sønderskov.
Tirsdag den 1. december kl. 19.00–21.30
Herregården står smukt pyntet og klar til den kommende juleweekend. Vi mødes i den stemningsfulde riddersal for sammen at synge julen ind.
Vi synger nogle af de kendte og elskede julesange fra de nye højskolesangbøger, som museet har fået, suppleret med et par løse sangark.
Marie Ulsdal sidder igen ved flyglet og leder sangen, så der er lagt op til en aften med fællessang, julestemning og gode melodier.
Foredraget er et samarbejde mellem Museumsforeningen Sønderskov og Museet Sønderskov.
Midtvejs holder vi en lille pause, hvor Museumsforeningen byder på en kop kaffe og en julesmåkage.
Pris: 50 kr. for medlemmer af Museumsforeningen – 75 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem af Museumsforeningen Sønderskov
Museumsforeningen afholder løbende arrangementer med tilknytning til Sønderskov, egnens historie og kultur. Arrangementerne finder sted både på Museet Sønderskov og rundt omkring i Vejen Kommune.
I efteråret og vinteren 2026/27 gennemfører vi seks forskellige foredrag og arrangementer i samarbejde med Museet Sønderskov. Vi har fundet spændende mennesker, der har sat deres præg på området i nyere tid – og mennesker, som kan fortælle om det, der skete før os.
Som medlem får du blandt andet:
Gratis adgang til Museet Sønderskov på normale åbningsdage
½ pris på Museet Sønderskovs særarrangementer
10 % rabat i museumsbutikken
Medlemsrabat på Museumsforeningens egne arrangementer
Museets nyhedsbrev
Kontingent 2026:
150 kr. for enkeltmedlemskab
200 kr. for dobbeltmedlemskab
Ønsker du at blive medlem, kan du kontakte foreningens sekretær eller sende en mail til museumsforeningensonderskov@sonderskov.dk. Herefter modtager du en opkrævning til betaling af kontingentet.
Billetter til Museumsforeningens arrangementer købes på forhånd via Place2book, hvor du også kan få et overblik over kommende arrangementer