Johannes Vang Lauridsen

Johannes VangLauridsen (1847 – 1920) fik en særligt stor indflydelse på Vejens udvikling. Han blev næsten en slags byfader. Johannes Vang Lauridsen stod blandt andet bag Alfa Margarinefabrik, Cikoriefabrikken og havde en finger med i en masse andre ting i hele byen.

Ungdommen

Johannes Lauridsen blev født på gården Grønvang den 9. maj 1847, som den næstyngste af fem brødre af Peder Lauridsen og Magdalene Andersdatter. Johannes mistede sin mor allerede som 8-årig, men fik en stedmoder da hans far giftede sig igen den 31. oktober 1856 med Mette Tonnesen. Johannes blev hjemmeskolet og deltog senere i forskolen til Jelling Lærerseminar. Hans far forsøgte tilsyneladende at få Johannes til at blive lærer. Men sådan gik det ikke og Johannes startede kort efter med at arbejde på familiens gård samtidig med, at han var elev på den nyåbnede Askov Højskole om vinteren. Johannes Lauridsen beskrev senere hvordan højskolen påvirkede hans nationalfølelse og understregede vigtigheden af at tage del i samfundet.

Fra 1867-1869 gik han i lære som landvæsen-elev i Kolding. Derefter blev han værnepligtig i Livgarden i de 16 måneder det dengang tog. Efter militærtjenesten blev Johannes Lauridsen medhjælper hos Ingeniør P.V.P. Berg, som arbejdede med eng- og dræningsanlæg. Samtidig læste Johannes Lauridsen enkeltfag på Landbohøjskolen i København. Gennem arbejdet hos Berg mødte han familien Olsen og deres datter Maren Sofie Olsen. De to fattede interesse for hinanden og blev gift den 6. juli 1877. Herefter de overtog familiegården Grønvang.

Som den næstyngste søn betød det at overtage Grønvang, at Johannes Lauridsen måtte optage en del gæld. Derfor fortsatte han med at arbejde som dræn-ingeniør ved siden af arbejdet som landmand og måtte ofte arbejde langt væk hjemmefra i lange perioder. Det blev dog i lokalområdet omkring Vejen, at hans største foretagender voksede op.

Cikorie-eventyret

I 1878 fik Johannes Lauridsen en god ide. Han overtalt en række landmænd til at omlægge dele af deres afgrøder til cikorierødder – noget der ellers var en vis skepsis over for på det tidspunkt. Omkring 30-40 tønder land blev det til. Samtidig opkøbte han maskiner og udstyr fra et kuldsejlet cikorietørreri ved Søndersø og det blev starten for at det første lille cikorietørreri ved Vejen Station. Det første år producerede han 100 tons tørrede rødder. De blev solgt til fabrikker, der lavede dem om til kaffeerstatning. I de følgende år arbejdede Johannes Lauridsen på at få flere lokale landmænd til at stille jord til rådighed for cikorie-dyrkningen og fik på den måde forretningen til at vokse. Tørreriet måtte udvide flere gange på få år og kom snart op at producere 600 tons tørret cikorie om året.

Cikorien var en god investering for Johannes Lauridsen og for lokalsamfundet. Landmændene nød godt af stigende cikoriepriser og de lokale smedjer producerede radrensere og roefrø-såmaskiner.

For Johannes Lauridsen betød succes mulighed for vækst. I 1880 kunne han derfor starte et cikorietørreri i Hejls med sin bror Jeppe Lauridsen, i 1883 forpagtede han et tørreri i Horsens og i 1886 byggede han et i Slagelse. Cikoriefabrikken udvidede.

De Danske Cikoriefabrikker var hans største kunde og de var begyndt at presse priserne. Derfor oprettede han i 1888 Vejen Cikoriefabrik – på den måde kunne han selv stå for hele produktionen af kaffeerstatning og det endelige salg til butikkerne.  Efter en årrække med stærk konkurrence havde han sat sig på en god del af markedet.

Men cikorien var ikke det eneste, Johannes Lauridsen havde øje for. I 1880 anlagde han et mejeri på Grønvang og opkøbte derefter mælk i omegnen. Mejeriet blev i 1885 flyttet til cikoriefabrikken, hvor der var dampkraft. Det blev senere en del af grundlaget for dannelsen af Vejen Andelsmejeri i 1891. Her blev Johannes Lauridsen formand og var herigennem med til at starte Dansk Andels Smørpakkeri i Esbjerg, som blev en af stor virksomhed i tiden omkring 1920 med ca. 150 ansatte. Smørpakkeriet eksporterede smørret til England og især London. I 1888 startede han Sydjysk Telefonselskab sammen med mølleejer fra Sønderskov Vandmølle Ebbesen fra Sønderskov Vandmølle og justitsråd Clausen fra Holsted. Den første telefonlinje blev oprettet mellem Grønvang og Cikoriefabrikken i Vejen, men senere fik selskabet skabt den første telefonforbindelse mellem Kolding og Esbjerg.

I 1894 ombyggede han familiegården Grønvangs hovedbygning. Det gamle stråtækte hus blev revet ned og i stedet blev opført en stor gård i nationalromantisk stil. Gården var en ren manifestation af tidens danskhed og var fyldt med nordiske symboler. Mod gårdspladsen var der tre frontgavle og to ud mod haven. I toppen af hver gavl sad 2 dragehoveder i træ udskåret i vikingestil. Midt på bygningen stod med store hvide bogstaver ”GRØNVANG”. Langs taget og ved gavlene var udskåret træværk og på bagsiden en stor træ-veranda. 

Cikoriefabrikken, ca. 1910.

Alfa

I slutningen af 1890’erne var der stor vækst i margarine-markedet. Lauridsen havde et større økonomisk overskud på grund af hans cikorie-investering og manglede en mulighed for at omsætte det. Derfor gik han i 1897 sammen med justitsråd Clausen, professor la Cour, apoteker Müller og hans bror, købmand P. Lauridsen, og dannede den 3. april aktieselskabet A/S Margarinefabrikken Alfa. Efter sigende skulle det være professor la Cour der stod bag navnet. Johannes Lauridsen blev selv formand for bestyrelsen og administrerende direktør. Alfa voksede sammen med en række andre af Johannes Lauridsens foretagender op i miljøet omkring Vejen Station. De mange byggerier i området benyttede et teglværk, som lå på Grønvangs jorde. Teglværket flyttede i 1885 ind i nærheden af cikoriefabrikken, hvorfra der blev produceret mange af de sten, som Lauridsens mange foretagender brugte.  Her lå det indtil 1901.

Rundt om fabrikkerne i Vejen og Vejen Station voksede Vejen by sig større i netop disse år. Og Johannes Lauridsen var med til at skabe nogle af de institutioner, som var nødvendige for en voksende stationsby. I 1900 byggede han således Vejen Realskole og oprettede et legat til fripladser på skolen. I 1903 var han en af de bærende kræfter bag oprettelsen af Vejen Bank og blev også valgt som formand for bankens bestyrelse og kom derefter ind i Ribe Amts Bankråd. Omkring samme tid blev han formand for Læborg-Vejen Sparekasse, der havde brug for en mand med Lauridsens evner, for at få rettet op på forholdene.

I 1901 blev han kontaktet af De Danske Cikoriefabrikker angående et køb af Lauridsens fabrik. Det endte med at De Danske Cikoriefabrikker opkøbte fabrikken for en større formue samtidig med, at Johannes Lauridsen indtrådte i De Danske Cikoriefabrikker som med-direktør. Handlen gjorde den allerede formuende Lauridsen, til en absolut velhaver. De Danske Cikoriefabrikker skiftede senere navn og blev kendt under navnet ”Rich’s”.

Margarinefabrikken Alfa 1898

Mange forskellige hatte

Han forblev dog stærkt lokalt forankret i Vejen, hvor han havde en masse foretagender. Ud over Alfa, der udviklede sig i en rivende fart de første år, så stod han også bag oprettelsen af Troldhede-banen. Han var med til at danne Byggeforeningen til Opførelse af Boliger i 1904, Ferskvandsfiskeriforeningen, Vejen Bogsamling, Tagpapfabrikken Phønix A/S og Vejen Anlæg.

Det virker nærmest utroligt at manden havde tid til andet, men det store erhverv, som han drev, forhindrede ham ikke i også at deltage i politik. Allerede i 1890-94 blev han medlem af Vejen Sogneråd, den tids kommunalråd. Johannes Lauridsen var landmand, borgerlig og fabrikattør og faldt naturligt ind i partiet Venstre. Han var dog ikke den type politiker som fulgte partiets linje i et og alt men var gerne talsperson for sine egne meninger. I lokalpolitikken kom han til at stå bag oprettelsen af Bakkely Skole og sad også i skoleudvalget. Han stillede ikke op i 1894 men blev atter medlem i 1901-1906. I 1907 blev han valgt til Landstinget, hvor han sad til 1918. Som Landstingsmand kunne han ikke blive i sine stillinger i hans forretninger og måtte stoppe. Han beholdte dog posten som formand for Alfa.

Året efter han var blevet valgt ind i Landstinget, blev han landbrugskyndig direktør for Nationalbanken.

Johannes Lauridsen døde om morgenen den 20. juni 1920. Kort efter hans død henvendte Vejen Borgerforening sig til enkefru Maren Lauridsen og tilbød at rejse en mindestøtte over Johannes Lauridsen. Hun ønskede dog, at der skulle gå en tid. Derfor begyndte man først indsamlingen i 1927, hvor Niels Hansen Jacobsen endte med at udføre en bronze-buste af Johannes Lauridsen. Den blev afsløret den 6. september 1928 på banegårdspladsen.