Det første danske juletræ menes at være fra Holsteinborg i 1808. Og allerede i 1811 var det kommet til København, hvor de første detaljerede beskrivelser stammer fra. Den unge dr. Martin Lehmann, hustruen Frederikke og sønnen Orla havde båret et grantræ ind i stuen og pyntet det med småkager i bånd, æbler og lys. Da det blev tændt d. 24. december vakte det så meget opsigt, at folk stimlede sammen ude på gaden.

Juletræets toppynt har altid haft en særlig symbolik. Stjernen var en afbilledning af Ledestjernen, der ledte de tre vise mænd til stalden hvor Jesus blev født. Den fortælling gjorde også, at der til tider er blevet monteret en stork i toppen af træet. I mindre borgerlige hjem har man også haft traditioner, som bevidst gik væk fra de kristne fortællinger. I en overgang i første halvdel af 1900-tallet var det derfor ikke ualmindeligt med glasspir i arbejderhjem med stærk tilknytning til fagforeningerne.

At danse om juletræet en særligt nordisk tradition. Herhjemme i Danmark stammer de ældste benævnelser af traditionen fra J.L. Heiberg (1791-1860), der i 1817 skrev et digt om hvordan englene dansede omkring juletræet. En egentlig beskrivelse af at mennesker danser om træet som en del af fejringen kender vi dog først fra 1847/48, hvor Peter Faber (1810-1877) skrev Højt Fra Træets Grønne Top.