Den oprindelige Nisse: Gårdboen

Den oprindelige nisse var egentlig noget der hed en ”gårdbo”. Gårdboen var en lille mand eller ånd, der boede på gården og som hjalp til, så længe han blev behandlet godt og med respekt. Man har kendt til det nissen eller gårdboen under forskellige navne helt tilbage til middelalderen. En af de ældste omtaler stammer fra Kristni saga. Her fortælles der om bonden Kodran, som omkring år 981 havde en "Årmand", altså en gårdbo.

Op mod 1800-tallet begyndte man at give gårdboen et navn: Niels, eller Nis som det af og til blev forkortet til. Det betød at ordet ’Gårdbo’ gled ud af brug i løbet af 1800-tallet og ordet ’julenisse’ blev taget i brug. ’Julenisse’ bruges for første gang i 1862, da Henrik Scharling (1836-1920) udgiver romanen ”Nøddebo Præstegård”.

Julenissen

Selvom Scharling var den første til at bruge ordet julenisse, så var det næppe ham der kom på at kople nisser sammen med jul. I 1836, altså næsten 30 år før ’Nøddebo Præstegård’ holdte en række danske kunstere en julefest i Rom. Festen blev holdt af Constantin Hansen (1804-1880), der havde pyntet op med orange papirnisser på sort baggrund.

Med til festen var arkitekten G. Bindesbøll (1800-1856), som berettede om festen i et brev hjem til København. Brevet blev senere gentrykt i Dansk Kunstblad, så ideen om julenisser blev delt blandt guldalder-kunstnerne, hvoraf flere tog ideen til sig.

En af de kunstnere, som begyndte at tegne nisser var den unge Johan Thomas Lundbye, som blandt andet tegnede dette billede.

Nisser og jul blev med tiden bundet stærkere og stærkere sammen, så i slutningen af 1800-tallet var det nisser der kom med gaver til børnene, som en del af den nye juletræstradition, som var kommet til Danmark i samme periode.

Billeder: J. Th. Lundbye, 1847, ’Nisse, der skærer en pen’. Fra open.smk.dk.

samt tryk fra Olaus Magnus, 1555. Gengivelse fra Troels Troels-Lund, Dagligt Liv i Norden, VII, 1914.