Når I som skole/lærer henvender jer for at booke et forløb, vil vi gerne have oplyst, hvordan forløbet skal passe ind i jeres undervisning. Vi vil rigtig gerne vide, hvad eleverne har arbejdet med, er igang med eller skal til at arbejde med, så vi kan fokusere på at inddrage og perspektivere jeres materiale og viden i forløbet.
Med en naturvejleder knyttet til museet har vi muligheder for at lave kombinerede tilbud, hvor natur og kultur danner en sammenhæng.
Se vores forløb her:
Museets skoletjeneste
Som det kulturhistoriske museum for Vejen Kommune fortæller vi på Museet Sønderskov de historier, der gemmer sig inden for kommunens grænser og sætter dem i perspektiv til den nationale og internationale historie.
Vi tilbyder et unikt læringsrum i form af selve herregårdens bygning, men nogle gange bevæger vi os uden for murerne. For eksempel er en tur til Skibelund Krat oplagt, når vi taler om Grundloven og grundlovstaler, eller en tur til Malt kirke, hvis emnet er reformationen.
Det er vigtigt for os, at rammerne for formidlingen, så vidt muligt, er knyttet til historien og giver et autentisk læringsrum. På denne måde gøres historien mere håndgribelig for eleverne. Museets undervisningstilbud sigter mod at skabe et perspektiv til elevernes egne liv og selvfølgelig til skoleundervisningens emner. Tilbuddene tager udgangspunkt i en dialogbaseret tilgang, hvor eleverne opfordres til at bidrage aktivt med deres input fra egne liv, viden fra skolen eller bare spørge løs.
Vi tilstræber at kombinere omvisninger med aktiviteter, så flere læringsformer tilgodeses og skaber bedre læring for eleverne. Aktiviteterne vil tilpasses elevernes niveau, og vi er altid lydhør, hvis læreren har nogle bestemte ønsker eller forslag.
Kontakt til museets skoletjeneste
Ansvarsområder
Samlingsansvarlig
Arrangementer
Udstillinger
Frivillige
Forskning
Skoletjeneste