Æbleskiver gennem tiden.
Æbleskiver og jul hører sammen - ingen tvivl om det! Og retten er faktisk ret gammel. Men den har ændret sig en del.
Den tidligste æblskive kender vi fra 1600-tallet. Her lavede man æbleskiver ved vende skiver af æble i en slags pandekagedej, som blev stegt på en pande over åben ild– Den version er efterhånden er ret sjælden herhjemme, men som af og til kan opleves på Als under navnet ’stegte æbleskiver’.
I 1800-tallet dukkede æbleskiverne op som små stegte kugler af pandekage-dej, hvor man så eventuelt kunne vælge at lægge et stykke æble eller noget æblemos ind i efterfølgende. Den nye form skyldtes at man i 1800-tallet fik støbejernskomfurer rundt omkring i landet og med det fulgte en masse special-pander og udstyr, som fx æbleskive-panden.
I 1800-tallet var æbleskiverne lidt af en delikatesse rundt omkring på de danske bondegårde. Mange steder fik karle og piger et bestemt antal æbleskiver til jul som en slags julegave af deres arbejdsgivere.
Æbleskiverne var en ret populær spise! Og som årene gik blev det mere og mere almindeligt, at man fik æbleskiver til højtiderne. Det blev dog lidt et problem for de højtider, som lå i foråret og forsommeren, da man ikke havde så mange gemme-æbler tilbage på det tidspunkt. Derfor begyndte man at finde på æbleskive-opskrifter uden æbler.